Få hjælp til din forældremyndighedssag af en dygtig familieretsadvokat
Det er altid en hård beslutning at søge om skilsmisse, og er der børn involveret, skal man træde ekstra varsomt. I forbindelse med en skilsmisse skal der træffes en beslutning om forældremyndighed, og hvis der opstår uenighed, er der brug for en familieretsadvokat. Læs med i artiklen her og bliv klogere på, hvordan en forældremyndighedssag forløber, samt hvad en familieretsadvokat fra foraeldremyndighed.dk hjælper med.
Fælles forældremyndighed er udgangspunktet
Når du har forældremyndighed over et barn, betyder det, at det er din pligt at passe på og drage omsorg for barnet. Derudover skal du være i stand til at træffe beslutninger om barnets personlige forhold. Alle forældre har som udgangspunkt fælles forældremyndighed over deres barn, uanset om forældrene er gift eller ej.
Når du og dit barns anden forælder har fælles forældremyndighed, skal I kunne komme til enighed om væsentlige beslutninger angående barnet. Det drejer sig bl.a. om beslutninger om skolevalg, medicinsk behandling og ansøgning om pas. Kan I ikke det, og ønsker en af jer at have forældremyndigheden alene, skal sagen i Familieretshuset.
En familieretsadvokat hjælper dig i sagen
Hvis der opstår uenighed om forældremyndigheden, starter sagen i Familieretshuset, hvorefter sagen fortsætter i retten, hvis I ikke kan blive enige om beslutningen, og én af jer gerne vil have rettens afgørelse i sagen.
En familieretsadvokat klæder dig på til mødet i Familieretshuset og hjælper dig, når sagen behandles her. Nogle er af den opfattelse, at det kan være konfliktoptrappende at medbringe en advokat til mødet, men det er dog ofte en rigtig god idé at have en advokat med. Det kan nemlig være svært at holde overblikket over sagen, når der er meget på spil. En erfaren advokat vil være behjælpelig med relevante forslag til, hvordan sagen skal løses.
En advokat fra forældremyndighed.dk kan møde i retten
Bliver I ikke enige om forældremyndigheden i Familieretshuset, skal sagen indbringes for retten. Her kan en advokat fra forældremyndighed.dk møde som din advokat. De har møderet i Højesteret og har erfaring fra mange tusind sager i bagagen.
Det er retten, som træffer den endelige afgørelse ud fra, hvad der er bedst for barnet. Den fælles forældremyndighed bliver kun ophævet, hvis der er grund til at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om at varetage barnets tarv. Dog skal der generelt meget til, før det sker.
Læs mere om emnet på: foraeldremyndighed.dk og kom i kontakt med dygtige familieretsadvokater, der kan hjælpe dig i din sag.