Opnå retfærdighed med hjælp fra en bistandsadvokat
Danmark er et velfærdsland, og det kommer til udtryk på mange måder. Én af måderne er i form af bistandsadvokater. De sørger nemlig for, at du kan opnå retfærdighed, hvis du har været udsat for en forbrydelse – også selvom du ikke har råd til at betale for dine egen advokat.
Hvem har ret til en bistandsadvokat?
Det er ikke alle, der har ret til en bistandsadvokat. I langt de fleste tilfælde, hvor du er offer for en forbrydelse, vil det dog blive tilbudt – i så fald vil politiet gøre dig opmærksom på dine muligheder for at få hjælp. De typiske tilfælde er, hvis du har været udsat for voldtægt eller en lignende alvorlig seksualforbrydelse, eller hvis du har været udsat for en anden type af personfarlig kriminalitet, eksempelvis vold eller røveri. I tilfælde af voldtægt eller en seksualforbrydelse vil du blive tilbudt en bistandsadvokat, men hvis du har været udsat for vold eller røveri, skal du selv bede politiet om at få hjælp.
Hvad kan en bistandsadvokat gøre for dig?
En bistandsadvokat gør det samme som en almindelig advokat, hvor de blot er betalt af staten. Derudover bidrager de også med rådgivning. I forbindelse med voldtægtssager vil du for eksempel få mulighed for at tale med en advokat, inden politiet afhører dig første gang – dog med det forbehold, at politiet kan have brug for at stille spørgsmål, inden du får mulighed for at få fat i en advokat. Derudover kan du også søge rådgivning i forhold til, om du vil anmelde sagen til politiet eller ej. Når du bliver tildelt en bistandsadvokat, vil det være retten, der beslutter hvilken advokat, der skal hjælpe dig med din sag. Dog kan du ønske en bestemt advokat til at behandle din sag, hvis du har en særlig præference.
Det kan en bistandsadvokat hjælpe dig med:
§ De kan orientere dig om forløbet i din straffesag.
§ De er til stede i retssalen, hvis din sag skal for retten.
§ De kan fremsætte begæring om, at du ikke ønsker, at gerningsmanden skal være til stede i retssalen, når du skal afgive din vidneforklaring.
§ De kan hjælpe dig med at opgøre og rejse et erstatningskrav mod gerningsmanden.
§ De sørger for, at alle dine rettigheder bliver respekteret under sagen.
Det er altså en lang række vigtige ting, som du kan få hjælp til, hvis du har behov for en advokat. Du kan læse meget mere hos Strafferet.com, hvor du også finder et dygtigt team af advokater, som står klar til at hjælpe dig.